The only
bad thing about an exchange year is that it has to end.
Someday
soon I will wake up in my old bed, in my old room, in my old house, in the land
I have been living in for the first 17 years of my life.. My exchange is going
to be over at that time. I am going to have a lot of both sad and happy
feelings inside me. That day is scaring me a lot. I don’t want to wake up back
“home” in Denmark, seeing the same things and the same places. I want to travel, I want to live and love, I want to laugh and cry, eat and dance, feel life – I want to be on an exchange….
Back in December
I remember I was missing all the Danish food, the way we do things, our
incredible humor. I was literally missing “home”. But something changed.. I
still love Denmark, but my definition of home is completely different now.
I guess I just need to accept the fact that - now I have 2 homes.
(I don't know why, but I had to write that in English. It just made so much more sense in my head!
/Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var nødt til at skrive det på engelsk. Det gav så meget mere mening i mit hoved!)
Hvad har jeg lavet her på det sidste? Hmm.. jamen, der er
sket så helt utrolig mange ting.
Jeg flyttede familie IGEN, så lige nu bor jeg hos min fjerde og sidste
værtsfamilie. Her har jeg to søstre, en mor og en far. Min familie tager næsten
hver weekend til en by, der hedder São Bento, da de er i gang med at konstruere
en fabrik der. Så der har jeg været et par gange nu. Det er rigtig flot område,
og det er rigtig rart at være der.
I maj fik jeg besøg fra den sydlige del af landet. Min danske veninde Sara kom og boede hos mig i en uge. Jeg viste hende min by, vi hyggede,
så fodbold, tog ud og spiste, tog med min familie til São Bento, osv.
Min 2. værtsfamilie tog mig med til Rio de Janeiro, hvor vi
så gademarkeder og var på stranden Cobacabana! Så lækker dag.. Men jeg har
desværre ikke billeder fra dagen på min computer.
Jeg har brugt rigtig meget tid sammen med mine to bedste
veninder, Lynneth fra Mexico og Felicia fra Canada.. De blev sendt hjem af
Rotary før tid. Det var RIGTIG hårdt at sige farvel til dem. OG hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg aldrig nogensinde, jeg har grædt så meget! Og hold da op, hvor jeg savner dem.. men heldigvis skal jeg se dem igen til jul!
I juni holder brasilianerne altid en bestemt slags fester,
som de kalder ”Festa juninha (juni-fest)”. Her har de tøj på fra i gamle dage, drikker
varm vin, danser, laver bål og den slags ting. Jeg har allerede været til to.
En på min yngste værtssøsters skole
..og en anden på en gård med hele min
værtsfamilie.
I morgen holder min ældste værtssøster så også en, som er en
slags afskedsfest for mig. Det glæder jeg mig helt vildt meget til!
Desuden har jeg lavet frikadeller med kartofler og brun sovs og gammeldags æblekage til to af mine værtsfamilier nu,
og de synes alle sammen, at det smager fremragende!
Når vi danskere tænker Brasilien, tænker vi – fodbold,
strande og VARME. Men nej, små venner… Her er pisse hamrende koldt!! For to
weekender siden tog min nuværende værtsfamilie mig med til en by, der ligger
lidt oppe i bjergene - på billederne kan i se hvor meget tøj, vi havde på = mega koldt. I byen hørte vi musik på en stor scene og drak varm vin. Arkitekturen i byen minder rigtig meget om Europa, så det var
sjovt at se.
Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg stadig ikke forstået,
at jeg allerede skal hjem på fredag. Det var så det år.......... Heldigvis skal jeg ikke sidde og græde alene i flyveren men sammen med David, som er en af mine bedste venner, og min danske
veninde Julie.
Selvom jeg er rigtig trist over at skulle hjem, må jeg dog
ærligt indrømme, at jeg glæder mig til:
Rugbrødsmadder, dansk humor, bland selv slik og kebab!
Folkens, vi ses lige om lidt. Beeeeeijos
