fredag den 23. december 2011

Det er nu snart 5 måneder siden, at jeg stod i Kastrup lufthavn for at begive mig ud på mit livs rejse….. At tiden bare sådan kan flyve af sted er slet ikke til at forstå.. Hvor blev tiden af?
Jeg har nu kun to uger tilbage her hos min anden familie. Det er jeg virkelig ked af. Jeg elsker at være her  - alting kører på skinner. Jeg har to herlige brødre, hvilket er rigtigt rart, nu da vi har sommerferie og bare skal underholde os selv.


Siden jeg sidst skrev, har jeg lavet utroligt mange ting! En dag tog min værtsfar og værtsbror mig med til Sao Paulo, hvor vi så fodboldmuseum og Corinthians (vores fodboldhold)’s stadium.



Derudover tog de mig med til min andet brasilianske bryllup, og det var så fedt! Alle var oppe og danse, og der var høj og festlig musik til langt ud på natten.


Min ældste værtsbror har lige afsluttet sit 3. år, og han havde derfor dimission. Så den ene dag var vi til stor fest med flot tøj og en anden dag var vi i kirke og ovre på hans skole for at se ham for sit ”diplom”.


Mine brødre, far og jeg var desuden også til en lille koncert for at høre et mega fedt band spille!







 Dagen efter var det min værtsmors fødselsdag, og vi tog ud for at spise pizza sammen med nogle venner.


Samme uge tog vi så alle sammen til Sao Paulo, hvor vi så en mega stor og flot shopping.
Og så var det jo , at VM i kvindehåndbold blev holdt her i Brasilien i byen Sao Paulo. Så min første værtsmor og søster tog mig og min veninde Dorothea med ind og se Danmark-Frankrig. Selvom der ikke var så mange tilskuer, så var det alligevel vildt fedt. Efter kampen tog vi til en yoga-koncert. Det kan godt være, at det lyder nederen, men det var virkelig også vildt fedt. Det var et mega fedt band, der bare sad på gulvet og spillede yogamusik. Manden, der sang, sagde en sætning på indisk, og derefter skulle vi så alle sammen gentage det. Det endte med at alle var oppe og danse helt vildt! Efter det tog vi så videre ud i Sao Paulo’s natteliv for at gå på nogle af de fede bare, der er i byen.

Udover mit familieliv har jeg også været til barbecues med mine venner fra skolen og bare været rigtig meget sammen med mine brasilianske venner og andre udvekslingsstudenter.
Juleaften skal vi hjem til min moster og onkel sammen med en masse familie, så det skal nok blive hyggeligt. I næste uge tager vi et par dage før nytårsaften til stranden for at bo i en super lækker lejlighed ud til vandet, så jeg skal holde nytår på stranden. Yay!
Stortset lige efter nytår tager jeg så eeeeeeendelig til Nordøstbrasilien. Min ven David fra Tyskland og jeg starter med at tage til en anden by med bus for at mødes med alle de andre 90 udvekslingsstudenter, vi skal være sammen med. Turen varer omkring 26 dage, og jeg glæder mig helt vildt! Vi skal bare rundt og se en masse flotte ting, og så skal vi ligge på stranden og dase.
Jeg håber, i alle sammen derhjemme får en fantastisk jul og et super nytår! Ha’ det super. Beijos